Dagpleje- et godt pasningstilbud

Det gode ved at vælge en dagplejeplads er, at det ALTID er den samme dagplejer, der modtager barnet, og den samme der afleverer igen, når forældrene henter, så man kan høre hvordan dagen er gået.
Barnet får derfor et trygt forhold til stedet og dagplejeren.

Det er hjemlige omgivelser med ro og hygge, hvor børnene bliver set og hørt, da der kun er 4-5 børn.

Børnene kommer ud hver dag og får frisk luft, hvor enten det er i haven eller på en lille tur. Og de elsker det.

Så vidt det er muligt, tager vi i legestue, så børnene også kommer til at møde andre børn i samme alder. Der planlægger jeg sammen med de andre dagplejere, hvad vi vil lave sammen med børnene.